Gå til indhold
564610393_122122858958979548_4581947275807324187_n

Måltider i Solsikken

Til morgenmad får vi havregrød, havregryn med mælk eller brød. Det varieres efter hvad børnene ønsker på dagen.

Formiddagsmaden består ofte af nybagte grove boller, frugt og vand. Vi elsker også at lave bananpandekager eller bradepande-pandekager med bær i.

Middagsmaden består som oftest af en lun ret. Vi har også rugbrødsdage, for at gøre børnene trygge ved rugbrød også. Hertil serverer jeg mælk og vand. Jeg forsøger også at implementere bælgfrugter i vores hverdag, når det passer ind i menuen.

Eftermiddagsmad kan bestå af frugt, brød, mælkeprodukter og vand.

Vi har ingen sukkerpolitik, men maden til dagligt består ikke af sukkerholdige produkter. Vi får primært dette ved fødselsdag og særlige begivenheder.

Jeg har desuden stor erfaring med børn med fødevareallergi, da vores søn er multiallergiker og født med 18 forskellige fødevareallergier.